Multiprofit Finansiering A/S

Opdateret 9. september 2003

Virksomhedsbeskrivelse

Multiprofit Finansiering A/S er en virksomhed, der lever af at finansiere køb på afbetaling mellem butikker indenfor detailhandelen og disses kunder. En butik, der vil sælge en vare på afbetaling til en kunde, kan udfærdige en købekontrakt mellem kunden og Multiprofit. Butikken får herefter betaling for varen fra Multiprofit, hvorefter kunden betaler af på varen inklusive et administrationsbidrag og påløbne renter i et aftalt antal rater til Multiprofit.

Hvis Multiprofit skal finansiere en købekontrakt, er det normalt en betingelse, at kunden ikke er registreret hos RKI, og at kunden afgiver en betalingstilladelse, som tillader Multiprofit at opkræve beløbet direkte fra kundens bankkonto via PBS. Multiprofit A/S har selvsagt pant i varen, indtil kontrakten er fuldt indfriet.

Opkrævning af betaling foregår på den måde, at man hver måned via en datatransmission modtager en datafil fra PBS med debitornumrene på de kunder, der er tilmeldt i systemet. På basis af denne datafil danner Multiprofit en ny datafil med det beløb, der ønskes opkrævet, opkrævningsdato samt eventuelle tekstlinier, der skal udskrives på kundens betalingsoversigt fra banken. Datafilen transmitteres via en datatransmission til PBS.

Når opkrævningsdatoen er passeret, modtages en datafil fra PBS med en oversigt over eventuelle afviste betalinger. Afviste betalinger kan f.eks. skyldes, at kunden har tilbagekaldt betalingstilladelsen overfor banken, eller at der ikke har været dækning for beløbet på kundens bankkonto. En afvisning kan også forekomme, hvis kunden er ved at skifte pengeinstitut.

Der udskrives straks rykkere med girokort til kunder med afviste betalinger. Dette gøres for at give tid til at få opklaret, om der skulle ligge fejl eller misforståelser bag den afviste betaling. Principielt er der tale om et kontraktbrud, som normalt medfører, at kontraktens restbeløb forfalder til øjeblikkelig indfrielse. Rykkerskrivelser ledsages altid af opkrævning af et rykkergebyr.

Multiprofit A/S vedligeholder et kundekartotek med en række basisoplysninger om kunden. Herudover er der et kontraktkartotek hvor oplysninger om de enkelte kontrakter er registreret. Den enkelte kunde kan godt have indgået flere kontrakter med forskellige start- og udløbstidspunkter.

I henhold til gældende lovgivning beregnes og tilskrives renten månedsvis af den til enhver tid værende saldo; men af hensyn til beregning af den månedlige ydelse, beregnes ved kontraktens indgåelse den totale rente i hele kontraktens løbetid under forudsætning af et normalt afviklingsforløb. Hvis der f.eks. indbetales ekstraordinære afdrag kan det betyde kortere afdragsperiode og mindre samlet rente for kunden.

Rentesatsen er individuel og afhænger bl.a. af beløbets størrelse, den aftalte afdragstid og størrelsen på udbetalingen. De opkrævede renter opsummeres med henblik på udskrift af rentemeddelelse til kunden ved årsskifte. Samtidig indrapporteres rentebeløbene i henhold til gældende lov til told- og skattestyrelsen. Af hensyn til denne indrapportering skal Multiprofit ligge inde med kundernes CPR-numre.

Alle forhold vedrørende kontraktbeløb, tilskrevne renter og indbetalinger registreres i en kontooversigt for den enkelte kunde. På basis heraf udskrives ved årsskifte et kontoudtog til hver kunde. Skulle der i løbet af året komme ønske fra en kunde om at få udskrevet et kontoudtog, gøres dette mod betaling af et gebyr på 25 kr.

Ultimo hver måned dannes på basis af kontooversigten samleposteringer til Multiprofits finansbogholderi. Der udskrives samtidig en liste, der viser, hvordan samleposteringerne er fremkommmet.

Rykkerprocedure

Hvis en rykker ikke bliver betalt rettidigt, eller hvis kunden ikke inden udløbet af betalingsfristen påberåber sig at være blevet offer for en misforståelse, overgives sagen uden yderligere varsel til inkasso gennem Multiprofits samarbejdspartner: advokatfirmaet Penge-til-Tiden.

Til brug for inkassosagen samles alle relevante oplysninger og bilag, herunder udskrifter af alle relevante edb-kartoteker, i en mappe, som oversendes til advokatfirmaet.

Butikkernes forhold til Multiprofit

De butikker, som Multiprofit har aftale med, er registreret i et virksomhedskartotek.

De enkelte butikker vælger selv, hvilken form for selvrisiko de vil påtage sig. Man kan således vælge selv at godkende kunden og kontrakten - det vil sige, at butikken påtager sig ansvaret for at kunden og dermed kontrakten senere kan godkendes af Multiprofit. I dette tilfælde kan man straks udfærdige de nødvendige papirer, gennemføre handelen og lade kunden tage varen med hjem. Butikkens selvrisiko er i så fald kontraktbeløbet, som virksomheden må financiere på anden måde, hvis Multiprofit ikke kan acceptere kunden.

Butikken kan også vælge en model uden selvrisiko; men denne model indebærer et ekstra gebyr på p.t. 100 kr., fordi der skal foretages et telefonopkald eller faxopkald til Multiprofit, som så straks undersøger hos RKI og i kundens bank, om kunden kan accepteres.

Endelig kan virksomheden vælge en model uden selvrisiko og uden gebyr; men i dette tilfælde kan accept af kunden først forventes efter 2 arbejdsdage, fordi materialet først skal indsendes til Multiprofit med posten.

Undtagelser fra normale afdragsforløb

En kunde kan foretage en ekstraordinær indbetaling. Dette medfører en kortere afdragstid og et lavere samlet rentebeløb, idet Multiprofit normalt ikke accepterer ændring af allerede aftalte afdragsbeløb.

Indfrielse af kontrakten kan ske med virkning fra udløbet af en måned. Kunden kan henvende sig til Multiprofit og få oplyst størrelsen på det beløb, der skal indfries (aktuelle saldo med tillæg af rente).

Kontrakten

Kontrakten udfærdiges af virksomheden og underskrives af kunden. Kontrakten består af 4 hoveddele:

Navneoplysninger

Varebeskrivelse

Økonomiske oplysninger

Kontraktbeløb ---------

Gebyr ---------

Stempelafgift ---------

Rentetillæg ---------

Samlet lånebeløb ---------

Beløbet afdrages i .. rater á ...... kr., som forfalder til betaling hver den 1. i måneden. Første afdrag betales den ../../....

Renten udgør ... % pr. måned, og tillægges den til enhver tid værende saldo den sidste i måneden. Den samlede rente kan herved komme til at afvige fra det specificerede rentetillæg. En eventuel difference udlignes ved opkrævningen af den sidste rate.

Bankoplysninger og betalingstilladelse

CPRnr Reg.nr. Kontonr. Underskrift

Pengeinstituttets navn og adresse

Navneoplysningerne bruges til kontrol af kunden i RKI, og bruges derefter til opdatering af kundekartoteket.

Varebeskrivelsen har betydning, fordi der tages pant i varen. Beskrivelsen skal derfor være så fyldestgørende som muligt (modelbetegnelse, serienummer, stelnummer osv.). Varebeskrivelsen fører til opdatering af kontraktkartoteket.

Økonomioplysningerne specificerer beregningen af lånebeløbet, størrelsen af de enkelte rater samt den månedlige rentesats. Disse oplysninger indgår i kontraktkatoteket.

Bankoplysningerne anvendes til kontrol af kunden i pengeinstituttet og anmeldelse af kundens betalingstilladelse i PBS.

Eksempel på kontrakt:

Kontrakt 17001

Dato 2/1 1997

 

Butiksnr 17

Navn Fona

Adresse Rosengårdcentret

Postnr- og by 5230 Odense M

Køber:

CPRnr 2908422123

Navn Niels Nielsen

Adresse Skolegade 2

Postnr og by 5000 Odense C

Telefonnr 66 88 77 66

Varebeskrivelse

  1. Sony MHC 991 Dolby Pro Logic minianlæg med 3 CD skifter 3995,00
  2. Serienr: 88 991 0023456

  3. Panasonic TX 28XD2 28" Farve TV med Nicam stereo 5495,00
  4. Serienr: 4372 554 0123456

Økonomiske oplysninger

Kontraktbeløb 9490,00

Gebyr 100,00

Stempelafgift 250,00

Rentetillæg 1020,00

Samlet lånebeløb 10860,00

 

Beløbet afdrages i 12 rater á 905,00 kr., som forfalder til betaling hver den 1. i måneden. Første afdrag betales den 01/02/1997

Renten udgør 1,2 % pr. måned, og tillægges den til enhver tid værende saldo den sidste i måneden. Den samlede rente kan herved komme til at afvige fra det specificerede rentetillæg. En eventuel difference udlignes ved opkrævningen af den sidste rate.

Bankoplysninger og betalingstilladelse

Reg.nr. Kontonr. CPRnr Dato Underskrift

9876 0009876543 2908422123 2/1 97

Pengeinstituttets navn og adresse

 

Endnu et eksempel på kontrakt:

Kontrakt 18001

Dato 2/1 1997

 

Butiksnr 18

Navn Fona

Adresse Tarup Center

Postnr- og by 5200 Odense V

Køber:

CPRnr 2605662024

Navn Hans Nielsen

Adresse Nørregade 412

Postnr og by 5000 Odense C

Telefonnr 66 87 76 65

Varebeskrivelse

  1. Sony MHC 991 Dolby Pro Logic minianlæg med 3 CD skifter 3995,00
  2. Serienr: 88 991 0023456

  3. Sony KV 28WX1 28" Farve TV med super Trinitron Wide Screen billedrørNicam stereo 6995,00
  4. Serienr: 89 123 0173456

Økonomiske oplysninger

Kontraktbeløb 11340,00

Gebyr 100,00

Stempelafgift 250,00

Rentetillæg 1020,00

Samlet lånebeløb 12540,00

 

Beløbet afdrages i 12 rater á 1045,00 kr., som forfalder til betaling hver den 1. i måneden. Første afdrag betales den 01/02/1997

Renten udgør 1,2 % pr. måned, og tillægges den til enhver tid værende saldo den sidste i måneden. Den samlede rente kan herved komme til at afvige fra det specificerede rentetillæg. En eventuel difference udlignes ved opkrævningen af den sidste rate.

Bankoplysninger og betalingstilladelse

Reg.nr. Kontonr. CPRnr Dato Underskrift

9876 0009876543 2605662024 2/1-97

Pengeinstituttets navn og adresse

 

Et tredje eksempel på kontrakt:

Kontrakt 17012

Dato 2/1 1997

 

Butiksnr 17

Navn Fona

Adresse Rosengårdcentret

Postnr- og by 5230 Odense M

Køber:

CPRnr 2908422123

Navn Niels Nielsen

Adresse Skolegade 2

Postnr og by 5000 Odense C

Telefonnr 66 88 77 66

Varebeskrivelse

  1. Sony CDP-CX 200 Multi CD afspiller 2995,00
  2. Serienr: 88 872 0023456

Økonomiske oplysninger

Kontraktbeløb 2995,00

Gebyr 100,00

Stempelafgift 250,00

Rentetillæg 400,00

Samlet lånebeløb 3995,00

 

Beløbet afdrages i 12 rater á 333,00 kr., som forfalder til betaling hver den 1. i måneden. Første afdrag betales den 01/03/1997

Renten udgør 1,2 % pr. måned, og tillægges den til enhver tid værende saldo den sidste i måneden. Den samlede rente kan herved komme til at afvige fra det specificerede rentetillæg. En eventuel difference udlignes ved opkrævningen af den sidste rate.

Bankoplysninger og betalingstilladelse

Reg.nr. Kontonr. CPRnr Dato Underskrift

9876 0009876543 2908422123 1/2 97

Pengeinstituttets navn og adresse