Øvelsesopgaver til programmering.

Oprettet 18. september 2007

1.

Udarbejd et program, som kan udskrive alle ulige tal mellem 0 og 40.

2.

Udarbejd et program, som på grundlag af indtastet købsbeløb og betalingsbeløb kan beregne, hvor stort returbeløbet skal være. Af hensyn til brugervenlighed skal indtastninger og udskrifter ledsages af passende ledetekster.

3.

Udvid programmet fra opgave 2, således at programmet kan beregne, hvordan returbeløbet kan opdeles i sedler og mønter. Man går ud fra, at kunden ønsker så store sedler og mønter som muligt.

4.

Udarbejd et program, som på grundlag af et beløb inklusive moms kan beregne, hvor stort momsbeløbet er, og hvor stort beløbet eksklusive moms er. Beløbet indtastes via tastaturet, og resultatet udskrives på skærmen ledsaget af passende ledetekster. Momssatsen er 25%.

5.

Udarbejd et program, som kan bruges til opsummering af tal.

Der skal kunne indtastes et vilkårligt antal positive heltal, som adderes. Opsummeringen afsluttes, når der indtastes et negativt tal, som ikke må tælles med i summen. Herefter udskrives summen, og programmet stoppes.

6.

Udarbejd et program, som kan udskrive den lille tabel på skærmen således:

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

osv.

7.

Udarbejd et program, som kan bruges ved beregningen af gennemsnitshøjden for eleverne i klassen. De enkelte elevers højde indlæses via tastaturet. Når alle højder er indlæst, angives dette overfor programmet ved indtastning af tallet nul. Herefter udskrives gennemsnitshøjden på skærmen.

8.

Udarbejd et program, som kan indlæse tre tal via tastaturet, og som derefter kan finde ud af, hvilket af de tre tal der er det største. Resultatet udskrives på skærmen.

9.

Udarbejd et program, der kan finde ud af, hvilket af et vilkårligt antal indtastede positive heltal, der er det største. Det største tal udskrives, når tallet nul er indlæst. Tallet nul bruges altså som stopværdi i programmet.

10.

Udarbejd et program, som kan bruges, når man skal finde ud af, hvor meget porto, der skal sættes på et storbrev. Som inddata til programmet indtastes via tastaturet brevets vægt i gram samt en områdekode (1 til 6), hvorefter programmet skal kunne udskrive portobeløbet i henhold til nedenstående tabel:

Vægt højst

Danmark
(1)

Færøerne / Grønland /Europa (2)

Øvrige udland (3)

50 g

6,00

10,50

13,50

100 g

8,25

15,00

21,00

250 g

13,50

24,00

36,50

500 g

22,50

40,00

59,00

1000 g

30,00

66,00

100,00

Hvis der indtastes en vægt, som er for stor, udskrives teksten "Brevet er for tungt". Programmet stoppes ved indtastning af områdekode 0.

11.

Udarbejd et program, der kan beregne og udskrive karaktergennemsnittet for en klasse elever. De enkelte karakterer indlæses via tastaturet. Programmet skal kunne afvise fejlindtastede karakterer (1, 2, 4, 12 og højere end 13) med en passende fejlmeddelelse, og derefter give brugeren mulighed for at rette fejlen. Programmet stoppes ved indtastning af karakteren -1.

12.

Udarbejd et program, som kan finde ud af, om en elev er dumpet eller har bestået eksamen. For at bestå skal

  1. gennemsnittet af karaktererne være mindst 5.5
  2. ingen enkelt karakter må være mindre end 5
  3. summen af den mindste og højeste karakterer skal være mindst 13.

Indtastningen starter med at bede om antallet af karakterer der skal indlæses (max 25). Derefter indlæses de enkelte karakterer efter samme regler som i opgave 10.

13.

Tænk på et tal mellem 0 og 1000. Udarbejd et program, som ved at stille spørgsmål kan gætte, hvilket tal brugeren tænker på. Spørgsmålet kan f.eks. lyde "Er tallet mindre end 500? Svar ja eller nej". Det gælder om at stille så få spørgsmål som muligt.

14.

I forbindelse med et motionsløb skal der udarbejdes et program, som kan beregne den samlede løbetid i sekunder på grundlag af to indtastede klokkeslet (start- og slutklokkeslet).

Klokkeslettene indtastes som tal på formen: TTMMSS.

I forbindelse med indlæsningen af klokkeslettene skal det kontrolleres, om klokkeslettene er formelt korrekte, dvs. TT skal være 00-23, MM skal være 00-59, og SS skal være 00-59. I tilfælde af fejl udskrives en passende fejlmeddelelse på skærmen, inden man beder operatøren om at indtaste klokkeslettet påny.

15.

Amortisering af pantebrev. Der skal udarbejdes et program, som på grundlag af indtastede oplysninger om restgæld, rentesats pr. termin og ydelse pr. termin kan beregne, hvorledes ydelsen fordeler sig på renter og afdrag indtil lånet er afdraget eller indtil der er gået 20 terminer.

Udskriften på skærm kan udformes således:

Restgæld: 9999999.99 Rentesats: 99.9999 Ydelse: 999999.99

Termin

Rente

Afdrag

Ny restgæld

1

9999999.99

9999999.99

9999999.99

2

9999999.99

9999999.99

9999999.99

3

9999999.99

9999999.99

9999999.99

4

9999999.99

9999999.99

9999999.99

5

9999999.99

9999999.99

9999999.99

osv.

16.

Udarbejd en funktion som kan afrunde et beløb til hele 25-ører. Funktionens signatur kan beskrives således:

double Afrund25(double Beloeb);

17.

Udarbejd et program som kan udskrive alle tal mellem 1 og 10. Samtidig udskrives kvadratet og fakultetet for hvert tal.

18.

Indlæs følgende oplysninger i en tabel: Navn og højde. Indlæsningen af oplysninger afsluttes ved indtastning af teksten *STOP* i Navn.

Herefter udskrives tabellens oplysninger tre gange. Først som de blev indtastet, dernæst sorteret i alfabetisk orden og endelig sorteret efter højde.

19.

Indlæs tre tal og udskriv dem, således at det mindste tal udskrives først og det største til sidst.